Energinet laver revision på Vestkystforbindelsen i de næste fire uger fra mandag den 27. maj, kl. 8

Energinet forventer, at der kan opstå behov for lokal nedregulering i Vestjylland i perioden med revision.

Energinet vil gøre opmærksom på, at der i forbindelse med revisioner kan opstå et større lokalt behov for nedregulering i Vestjylland. Dette vil være afhængigt af vejret, da større mængder VE-produktion fra både vind og sol kan udfordre transmissionsnettet.

Lokale nedreguleringer i Vestjylland kan betyde, at der skal opreguleres specifikt i resten af DK1 eller i DK2 og norden. Det vil derfor være relevant at indgive opreguleringsbud i resten af DK1 med geo-tags, da opreguleringsbud bag flaskehalsen ikke kan anvendes. Man kan derfor som aktør opleve at blive aktiveret til pay-as-bid for nedregulering, fordi aktiveringen er sket i forbindelse med et lokalt problem i transmissionsnettet, og tilsvarende opleve at opreguleringsbud ikke aktiveres efter prisrækkefølge, hvis et bud ville forværre et lokalt problem. Energinet anbefaler derfor at pulje mFRR bud med geo-tags for Vestkysten og resten af DK1 separat, når man melder bud ind, jf. den godkendte metode for lokal fleksibilitet.

De berørte geo-tags (stationer i transmissionsnettet), hvor det lokale behov for nedregulering kan opstå i større mængder er: HRA, KAE, STSV, SVGV, LKR, VID, ENB og RAM.

Kontakt

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.