Privatlivspolitik

Som dataansvarlig virksomhed ligger databeskyttelse os meget på sinde. Vi værner om de personoplysninger, som vi håndterer, og vi sikrer os, at vi lever op til databeskyttelseslovgivningen. 

Behandling af oplysninger

Vi giver de personer, som vi behandler oplysninger om (”de registrerede”), informationer om vores databehandlinger og om de rettigheder, man har som registreret.  I denne privatlivspolitik beskriver vi vores behandling af oplysninger om medarbejdere hos vores samarbejdspartnere

Hvem vi er - og hvordan du kan kontakte os?

Energinet DataHub A/S
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
CVR-nummer: 39 31 50 41

Tlf: +45 70 22 28 10

E-mail: datahub@energinet.dk
Web: www.energinet.dk/el/DataHub

Kontakt vedrørende databeskyttelse

Hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os via ovenstående kontaktoplysninger.

Husk at almindelig e-mail ikke er en sikker kommunikation. Skriv ikke noget i din e-mail, som er privat eller følsomt, eller som du i øvrigt synes skal beskyttes.

Ved brev: Skriv til postadressen nævnt ovenfor, att. Energinet DataHub A/S.

Har du spørgsmål af mere generel karakter er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via følgende kontaktoplysninger:

Energinet DataHub A/S
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Att. Databeskyttelsesrådgiver

Tlf: +45 70 26 29 77

E-mail: kontaktdpo@energinet.dk

Vores behandling af personoplysninger

Kategorier af personoplysninger

De oplysninger, som vi behandler om dig, kan omfatte:

Almindelige personoplysninger, herunder

  • identifikationsoplysninger, herunder navn, virksomhedsadresse, telefonnummer, e-mail samt unikt ID fra NemID-medarbejdersignatur (RID)
  • søgehistorik og brugerhandlinger i DataHub og tredjepartsadgangen til DataHub
  • oplysninger, der indgår i vores korrespondance med dig

Vores databehandlinger har følgende formål:

Administration af aktørforholdet, vedligeholdelse af aktørforhold samt løbende kommunikation og informationsudveksling
Statistiske formål: Der foretages analyser og rapportering af aktørernes brug af DataHub og rapportering

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger er:

Retsgrundlaget for vores indsamling og registrering af de øvrige personoplysninger er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, om behandlinger, som er er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Den retlig forpligtelse, der begrunder behandlingen, er den pligt Energinet er pålagt ved lov til at etablere og varetage driften af DataHub herunder kommunikationen mellem markedets aktører via DataHub, jf. § 28, stk. 2, nr. 7 og § 72 c, stk. 5 i Bekendtgørelse af lov om elforsyning af 25. april 2016.

Retsgrundlaget for databehandlinger udelukkende i statistisk og videnskabeligt øjemed er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf.databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandlinger, som er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse. Kun oplysninger, som er nødvendige for undersøgelsen anvendes, og oplysningerne anvendes ikke til andre formål end ren statistik.

 

Kategorier af modtagere

Vi videregiver kun dine oplysninger til vores systemleverandører og serviceleverandører, som leverer ydelser til os, på vegne af os og under vores instruktion. Vores leverandører har selvfølgelig ikke ret til at anvende dine oplysninger til eget brug eller til at videregive dine oplysninger til andre.

Dine oplysninger behandles kun i EU/EAA-lande.

Sletning

Vi sletter oplysningerne om dig, når de ikke længere er nødvendige.

Dine rettigheder

Du har efter lovgivningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 

Du kan gøre brug af dine persondatarettigheder ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst i denne politik.

Når du har anmodet om at få adgang til oplysninger om dig, at få dem rettet eller slettet, eller hvis du har gjort indsigelse mod vores databehandling, undersøger vi, om det er muligt at imødekomme dit ønske. Vi giver dig svar på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at vi har modtaget den. 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret) 

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig og hvorfor, samt en kopi af oplysningerne. 

Ret til at få fejlagtige oplysninger rettet

Hvis du mener, at de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes. Vi skal i alle tilfælde tage stilling til, om vi mener din anmodning er berettiget. Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

Ret til sletning 

Vi sletter generelt persondata, når de ikke længere er nødvendige. Du har i særlige tilfælde ret til at få slettet specifikke oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Det gælder fx, hvis vi ikke har et andet grundlag for at behandle oplysningerne. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser. 

Ret til begrænsning af behandling

Hvis du bestrider oplysninger, som vi har registreret eller på anden vis behandler, kan du anmode os om at begrænse behandlingen af oplysningerne, indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om oplysningerne er korrekte. Du kan også anmode om begrænsning i stedet for sletning, hvis du mener vores behandling af oplysningerne er ulovlig, eller hvis du mener, vi ikke længere har brug for oplysningerne, eller hvis du mener dine legitime interesser går forud for den dataansvarliges legitime interesser. Hvis du får medhold i, at vores behandling skal begrænses, må vi fremover kun behandle oplysningerne med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.   

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) 

Du har ret til at modtage persondata, du har stillet til rådighed for os. Hvis du ønsker at bruge din ret til dataportabilitet, vil du modtage dine persondata fra os i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Ret til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af oplysninger om dig. Du kan bruge kontaktoplysningerne øverst til at sende en indsigelse. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af oplysningerne. 

Ret til at få information om nye formål

Hvis vi ønsker at bruge oplysninger om dig til et andet formål, end de formål, som vi tidligere har oplyst over for dig, fx i denne privatlivspolitik, har du ret til at få information herom, inden vi viderebehandler oplysningerne til det andet formål. 

Klage

Hvis du ikke er tilfreds med vores svar, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. Det gælder generelt, at hvis du er utilfreds med den måde, dine personlige oplysninger er blevet behandlet på, kan du klage til Datatilsynet, som derefter undersøger sagen og træffer en afgørelse.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

NB! Du kan skrive til Datatilsynet via Digital Post på Borger.dk, hvor fremsendelsen af din henvendelse sker sikkert (krypteret). Vi anbefaler, at du bruger Digital Post, hvis din henvendelse indeholder fortrolige eller følsomme personoplysninger.