Hvor kommer strømmen fra

Strøm produceres fra vidt forskellige kilder og sammensætningen kan opgøres på flere måder

Elektriciteten vi får ud af stikkontakterne kommer fra mange forskellige kilder. Tilbage i starten af 1990’erne kom langt det meste fra få store primært kuldrevne centrale kraftværker, placeret rundt i Danmark. Siden da er der sket en rivende udvikling, først med primært naturgasdrevne decentrale kraftvarmeværker, derefter i grove træk vindmøller, biobrændsler og senest solceller.

Strøm er en handelsvare, der handles mellem producenter og forbrugere og på tværs af landegrænser. El er forsimplet sagt ikke anderledes end mælk. Det er en vare, som flyder efter udbud og efterspørgsel – også over grænser.

Elektronerne fra vindmøller, kulkraft eller importeret strøm indeholdende atomkraft kan imidlertid ikke skelnes fra hinanden i elsystemet, og derfor kan man heller ikke sætte et ”filter” op og måle, hvad der kommer ud af din stikkontakt. Vi ved kun, hvad der bliver produceret og eksporteret/ importeret i en given time, men man kan ikke præcist se, hvor de enkelte elektroner kommer fra. Med andre ord har vi ikke, ligesom økologisk mælk og ikke økologisk mælk, to separate haner til den ene slags strøm og den anden slags. Derfor er opgørelsen af hvor strømmen til stikkontakterne kommer fra, meget baseret på hvilken metode der anvendes for indregning af udvekslingen med udlandet. 

I figuren nedenfor kan du se hvordan sammensætningen af den danske elproduktion har ændret sig fra 1994 og frem til i dag.

Figuren, der viser den samlede danske produktion fordelt på brændsler, ser udelukkende på den årlige produktion samt det årlige forbrug. Den viser også om Danmark netto har eksporteret eller importeret elektricitet, også kaldet nettoudveksling. Hvor den samlede produktion er lavere end forbruget, har vi måttet importere elektricitet, og omvendt har vi nettoeksporteret, hvor produktionen er højere end forbruget.

I 2019 var nettoudvekslingen med udlandet på årsniveau en samlet import på ca. 5.443 GWh, men den samlede bruttoimport var oppe på næsten 16.000 GWh. Dette svarer til næsten halvdelen af vores forbrug, og til hvad alle vindmøllerne producerer tilsammen. Importeret el fylder således rigtigt meget i elsystemet, meget mere end nettoimporten viser. Oftest importerer og eksporterer vi samtidig, alt sammen styret af markedet, der sikrer at elektriciteten flyder hen hvor prisen er højest, og dermed hvor behovet er størst.

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige beregninger og opgørelser. 

Nettomodellen

Der har igennem tiden været anvendt en del metoder til at indregne import og eksport af strøm. 

I Energinet anvendes primært nettometoden. Her anvendes først og fremmest danskproduceret el til at dække dansk forbrug. Er der samtidig import og eksport af strøm, vil elektriciteten først og fremmest blot være i transit, og beregningsmæssigt importerer og eksporterer vi kun den mængde strøm der er absolut nødvendig. Vi eksporterer kun når vi producerer mere end vi forbruger, og vi importerer kun når vi producerer mindre end vi forbruger.

Nettomodellen svarer til årsbalancen, dog regnes her time for time.

Nettomodellen er velegnet til at følge op på de nationale mål for den grønne omstilling, og vores evne til lokalt at indpasse den grønne energi. Derfor anvendes nettomodellen i den samlede danske miljødeklaration af strøm, der omtales senere på siden.

Bruttomodellen (badekarsmodellen)

I denne metode betragtes import på lige fod med produktion, og eksport på lige fod med forbrug. Der er ingen forfordeling af dansk produktion til dansk forbrug. Modellen er fysisk mere korrekt end nettomodellen, og er langt mere anvendelig til en samlet regional/europæisk opgørelse. Derfor vil Energinet anvende bruttomodellen, når der regnes separate tal for henholdsvis Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2). 

Hvor strømmen kommer fra afhænger således delvist af hvordan det gøres op. I opgørelsen efter årsbalancen kan vi hævde, at godt 50 % af strømmen kommer fra vores vindmøller og solceller, og at 16 % importeres. Det kræver dog at vi betragter de omkringliggende lande som store batterier, der gemmer strømmen for os, når vi producerer mere end vi kan bruge.

I nettomodellen tages der højde for balancen time for time, hvilket betyder at en del af vores produktion eksporteres til udlandet i de timer, hvor vi producerer for meget, og omvendt må vi importere i de timer, hvor vi producerer for lidt. I nettomodellen falder andelen af el produceret på vindmøller og solceller i Danmark til godt 46 %, og importen stiger til 22 %.

I bruttomodellen blandes al produktion og import, og pga. den store nettoimport falder den danske produktion fra vindmøller og solceller til kun at dække 38 % af forbruget.

Udveksling med nabolandende har således i praksis meget stor betydning for den el, vi hiver ud af stikkontakten, og derfor har det også stor betydning hvordan strømmen produceres i de lande, vi importerer fra, dvs. Tyskland, Norge, Sverige og senest også Holland.

Hvor kommer strømmen fra

Miljødeklarationen (den fysiske deklaration)

Energinet laver hvert år en beregning og dermed et estimat over, hvor strømmen fysisk kommer fra, og hvordan den produceres. Det er Energinets miljødeklaration.

Miljødeklarationen viser, hvordan både en dansk kWh er produceret, og hvordan en importeret kWh er produceret. Miljødeklarationen beregner time for time, hvordan en kWh leveret til stikkontakten er sammensat, og hvor meget CO2 der er udledt ved produktionen. 

Selvom Danmark eksporter en del af sin vindmøllestrøm, kommer der også grøn strøm retur. Særligt i form af norsk og svensk vandkraft, men i stigende grad også el produceret på vindmøller og solceller fra Tyskland.  Vi importerer også en andel af atomkraft, særligt fra Sverige.

Samlet set betyder det at den danske opgørelse af hvor strømmen kommer fra, er et miks af udenlandsk og indenlandsk produktion.

Du kan læse mere i miljødeklarationen her

Foreløbig miljødeklaration 2020

Grafik: Lagkagediagrammet viser sammensætningen af en gennemsnitlig dansk kilowatttime fra 2019.


Hvor importeret strøm kommer fra

Den generelle elklaration

Der findes også en anden opgørelse, den såkaldte generelle eldeklaration. Den siger ikke noget om den strøm, som fysisk kommer ud af din stikkontakt. Den er et led i et samlet EU-regnskab over strømproduktion. Det er alene en regnskabsteknisk opgørelse, der viser markedet af grønne certifikater og sammensætningen af den strøm, der ikke sælges som grønne certifikater.

Derfor kan Energinets miljødeklaration godt vise, at der et år kom 5 procent atomkraft ud ad af danskernes stikkontakter, mens den generelle deklaration viser 20 procent. Det første er et udtryk for, hvad der sker i den fysiske verden – hvor elektronerne kommer fra - det andet er en regnskabsteknisk opgørelse, og betegnes derfor som en finansiel deklaration.

Du kan læse mere om eldeklarationerne her

Grønne certifikater komplicerer strømmens sammensætning

Forskellen på Energinets deklaration og den generelle deklaration skyldes, at elkunder kan købe grønne certifikater. De betaler lidt ekstra og sikrer sig dermed, at der bliver produceret grøn strøm svarende til deres forbrug et eller andet sted i elnettet, evt. i et andet land.

Ejeren af certifikatet får altså ikke selv den grønne strøm fysisk ud af stikkontakten, men ejeren sikrer sig, at han alene kan kalde sig ejermand af den grønne strøm. For at der ikke bliver snydt med de grønne certifikater, fører EU kontrol, så det samme certifikat ikke bliver solgt flere gange.

Kontrollen skal også vise elforbrugere, der ikke køber grønne certifikater, hvordan strømmen er sammensat, når al den grønne strøm er trukket fra. Da Danmark producerer meget grøn strøm, sælger danske producenter mange grønne certifikater – også til udlandet.

Læs mere om certifikater og oprindelsesgarantier her

NØGLETAL OM DEN GRØNNE OMSTILLING

Hvor meget strøm producerer vindmøller og solceller? Og hvor stor er andelen af biogas i gasnettet? 

Her kan du løbende følge med i de nyeste nøgletal for andelen af vedvarende energi i el- og gassystemet. Du kan vælge at se data pr. dag, måned eller de seneste 12 måneder.

Følg med i udviklingen her