Prisen på el

Her finder du information om prisen på el.

Prisen på el varierer hele tiden. Der er derfor ikke noget enkelt svar på, hvad el koster. 

I det følgende kan du læse finde flere information til ofte stillede spørgsmål om prisen på el, muligheder for at købe og sælge el samt reduceret elafgift. 

Hvad koster el?

Prisen på el varierer hele tiden, hvilket bl.a. skyldes udbud og efterspørgsel. Strømmen bliver produceret forskellige steder og med forskellige produktionsmidler (f.eks. danske vindmøller, tyske solceller eller norsk vandkraft). Derudover afhænger din elpris af den aftale, som du har indgået med din elleverandør. Du kan læse mere om elleverandørernes produkter og priser på Elpris.dk.

Hvad består prisen på el af?

Prisen på el er sammensat af flere elementer. Som elforbruger betaler du for hver kWh, du forbruger, herunder også for transport af strømmen fra produktionsstedet til din stikkontakt.

Din elregning dækker således elleverandørens elpris, abonnement, netabonnement, nettarif, transmissionstarif, afgifter, PSO og moms. Du kan læse mere om elprisens sammensætning på Elpris.dk.

Hvor finder du dine elpriser?

Hvis du søger oplysninger om dine konkrete elpriser, skal du kontakte din elleverandør. 

Er du i tvivl om, hvem din elleverandør? Læs mere her.

Hvor kan du købe el?

Du køber el hos en forbrugselleverandør, og du kan finde en oversigt over de forskellige elleverandørers produkter og priser på Elpris.dk.

BEMÆRK venligst at Energinet ikke er en forbrugselleverandør.

Du finder mere information om elleverandører her. 

Hvad kan du få for din el?

Hvis du har et solcelleanlæg eller en vindmølle, skal du indgå en aftale med en produktionselleverandør, som aftager og afregner den strøm, som du ikke selv når at bruge.
Kontakt venligst de enkelte produktionselleverandører for at få oplysning om deres priser.
Du finder en oversigt over produktionselleverandører her.

Hvis du har fået tilsagn om pristillæg af Energistyrelsen, er Energinet din produktionselleverandør. 
Energinet har udliciteret opgaven som produktionselleverandør til Vindstød.

Har du spørgsmål til din elregning?

Hvis du har spørgsmål til din elregning, skal du kontakte din elleverandør.

Du finder mere information om elleverandører her.

Du finder generel information om elregninger på siden SparEnergi.dk

Hvad er flexafregning?

Siden udgangen af 2020 er det muligt for alle elkunder i Danmark at blive flexafregnet. Flexafregning betyder, at dit strømforbrug registreres og afregnes den time, du bruger den. Formålet med flexafregnet el er, at du skal udnytte strømmen, når den er billigst og grønnest.

Som forbruger bliver du ikke automatisk flexafregnet, selvom din måler er fjernaflæst. Det kræver, at du som forbruger vælger et flexafregnings-produkt hos en elleverandør. 


Du kan læse mere om elleverandørernes produkter (herunder flexafregning) på Elpris.dk.

 

Læs mere om flexafregning

Kan du få reduceret elafgift?

Er din bolig registreret i Bygnings- og Boligregisteret, BBR, som opvarmet med el, varmepumpe eller jordvarme, kan du få reduceret elafgiften. Du kan få reduceret elafgiften for det forbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år. Kontakt venligst din elleverandør, hvis du har spørgsmål vedrørende reduceret elafgift.

Står du ikke på regningen til din adresse?

Navnet på regningen skal blot være en voksen beboer på adressen. Hvis du bor sammen med nogen på adressen, kan det altså være dem, der står på regningen. 

Hvis det er dig, som bør stå på regningen, skal du kontakte din elleverandør eller den elleverandør, som du ønsker.

 

Er du i tvivl om, hvem din elleverandør er? Læs mere her. 

Ønsker du at se nærmere på forskellige elleverandører, kan du tage et kig på elpris.dk

Klagemuligheder

Hvis du oplever problemer i forbindelse med et skift af elleverandør, eller der på anden måde er sket en fejl, skal du kontakte din elleverandør.
Hvis du ønsker at klage over en regning, en måling, et leverandørskift eller andre forhold, skal du bede din elleverandør om at få udleveret en klagevejledning.
Du finder desuden mere information om dine klagemuligheder hos Ankenævnet på Energiområdet.