Godkendelse af IT-systemer på gasmarkedet 

IT-systemer skal testes og godkendes for at være godkendte til EDI-kommunikation på detailmarkedet for gas. Den 1. april 2023 overtager distributionsselskabet Evida ansvaret for testportalen for EDI-kommunikationen.

Den eksisterende ediport.dk erstattes med ny aktørtestportal hos Evida den 1. april 2023

Alle nye og eksisterende gasleverandører skal igennem system- og aktørgodkendelse i den nye aktørtestportal mellem d. 13. januar 2023 og 1. april 2023 for at blive godkendt til de nye regler.

Nye gasleverandører, som ønsker at blive godkendt baseret på de nuværende regler, skal fortsat benytte ediport.dk frem til 1. april 2023. Herefter overtager den nye aktørtestportal hele ansvaret for godkendelserne og man kan kun godkendes i forhold til kommende regler på detailmarkedet.

I tillæg til at processerne ændres som følge af nye markedsregler, ændres kommunikationsformen ligeledes fra e-mails til AS4. De nye markedsregler beskriver dette i flere detaljer.

 

Der findes 4 forskellige typer dokumenter er samlet set EDI-dokumentationen på gasdetailmarkedet

1. Forretningsprocesser beskriver forretningsmæssige regler og it-procedurer
Dokumentet er relevant for dig, som beskæftiger dig med EDI-kommunikation på superbruger niveau og skal håndtere leverandørskift, flytning og forbrugsopgørelser.  

Forretningsprocesser for EDI-kommunikation på gasmarkedet version 3.6

2. Forretningstransaktioner specificerer anvendelsen af den europæiske ebIX model
Dokumentet er relevant for IT-leverandører når ebIX modellen skal fungere for de enkelte EDI-meddelelser på gasmarkedet i Danmark. Den engelske udgave er gældende på markedet.

Danish Business Transaction for the Gas Market version 4

3. Forskrift F beskriver principper for syntaks, struktur og kvitteringsprincipper
Dokumentet er en samling af principper og regler, der beskriver, hvordan EDI-meddelelser skal udveksles på det danske marked.

 Dansk version af Forskrift F
 Bilag til Forskrift F - Bilagsrapport 1 Syntaks og struktur i EDI meddelelser
 Bilag til Forskrift F - Bilagsrapport 2 Kvitteringsprincipper og regler
 Bilag til Forskrift F - Bilagsrapport 3 Den danske rollemodel
 
4. Danish Message Implementation Guides (MIG) beskriver byggeklodserne i meddelelserne
Dokumenterne beskriver hvordan IT-leverandører skal anvende en given EDIFACT meddelelse på det danske gasmarked. Dokumenterne er udarbejdet på engelsk.

 APERAK (gældende engelsk version)
 CONTRL (gældende engelsk version)
 MSCONS (gældende engelsk version)
  UTILMD (gældende engelsk version)