De første oprindelsesgarantier for power-to-gas er udstedt

Energinet har udstedt e-gas oprindelsesgarantier til det første power-to-gas-anlæg i Glansager.

Energinet har udstedt den nye type oprindelsesgarantier for de første måneders produktion af e-metan og forsætter nu med hver måned at udstede nye e-gas oprindelsesgarantier til Nature Energy Glansager.

Oprindelsesgarantierne dokumenterer en del af gassen, der er produceret på baggrund af elproduktion – altså power-to-gasproduktion.

Gassystemet som transportvej for e-metan med dokumenteret vedvarende elektricitet som kilde

Selve gassen transporteres gennem det nuværende gassystem og kan dermed transporteres til en hvilken som helst aftager i Danmark eller Europa, der kan anvende gassen. Det nye er, at det nu er muligt for en aftager at sikre sig ekstra dokumentation i form af e-gas oprindelsesgarantier for power-to-gas-produktionen.

Anlægget, der producerer gassen, er Danmarks første af slagsen og er beliggende i Glansager på Als. Projektet i Glansager går ud på at anvende strøm via et elektrolyseanlæg. Her dannes brint og ilt, og brinten tilsættes Nature Energys anlæg til at øge produktionen af gas, som bliver tilført gassystemet.

Processen for produktionen er illustreret på en af bygningerne på anlægget
Processen for produktionen er illustreret på en af bygningerne på anlægget

Energivirksomhederne Andel og Nature Energy er gået sammen om at gøre power-to-gas kommercielt bæredygtigt. Her understøtter Energinets oprindelsesgarantier en mere markedsbaseret udvikling, da der ikke er tildelt statsstøtte til den del af produktionen. Det fremgår af oprindelsesgarantierne at denne del af produktionen er støttefri.

Forbrugerne køber således fortsat gassen transporteret i gassystemet fra deres gasleverandør, men det nye er, at det vil være muligt at få dokumentation for den del af gassen, der er konverteret fra grøn strøm via et elektrolyseanlæg. Til det bruger gasleverandøren e-gas oprindelsesgarantier.

Læs mere om projektet i Glansager her:

Projektet i Glansager

Kontakter

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.