Har du forslag til gode alternative løsninger for et grønt gassystem?

Vil du hjælpe os med at finde løsninger, der bedst løser gassystemets udviklingsbehov? Den 9. november 2021 inviterer Energinet til dialog om lige netop dette emne. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så vi kan høste dine gode forslag!

Dialog for at finde de bedste løsninger på de udfordringer, gassystemet står overfor

Energinet har netop offentliggjort behovsanalyser og bud på løsninger for gassystemet. De præsenterede muligheder er de løsninger, som Energinet på nuværende tidspunkt har identificeret som potentielle løsninger på udfordringer beskrevet i behovsanalysen. Men, vi indbyder nu til at drøfte alternativer, som kan hjælpe os på både kort og lang sigt, og vi håber, at du kan bidrage med nye forslag til udvikling af gassystemet.
 
Vi ved noget allerede; bl.a. at den gas, vi i fremtiden vil bruge i Danmark, vil komme fra biogasanlæg spredt ud over landet, og at gasforbruget vil falde. Der er dog fortsat industrivirksomheder forskellige steder i Danmark, som skal bruge gas, så der vil stadig være behov for transport af gassen i fremtiden. Der kan også blive behov for transport af brint igennem en infrastruktur, som måske endnu ikke er etableret.

Måske er du ejer af et af de biogasanlæg, som kommer til at stå for forsyning af gas til gassystemet eller arbejder du i en industrivirksomhed, der også i fremtiden har behov for at aftage gas fra gassystemet eller måske brint? Hvis det er tilfældet, sidder du sikkert med nogle gode løsningsforslag, som vi gerne vil høre mere om.

Sæt kryds i kalenderen den 9. november 2021

Har du bud på gode løsninger til at understøtte den grønne omstilling, så inviterer Energinet til et arrangement den 9. november 2021 i Ballerup, hvor vi ser frem til en aktiv dialog og til at få dine input. Arrangementet vil forløbe i tidsrummet 10-14, så der er tid til at gå i dybden med mulige løsninger, på de udfordringer vi har identificeret.

Mere information om tidspunkt, sted og format for arrangementet følger på Energinets hjemmeside, når tilmeldingssiden er oprettet. Hvis du ikke vil gå glip af information om dette arrangement, send da gerne en mail til Sara Andersen, SND@energinet.dk, så sender vi et link til tilmeldingssiden.

Læs mere om de kendte løsninger

Download Energinets behovsanalyse og løsningskatalog for gassystemet: 

Behovsanalyse for gassystemet 2021

Løsningskatalog for gassystemet 2021

 

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.