Grøn Gas Forum den 5. marts udskydes til april

Sammen med Energistyrelsen vælger Energinet Gas TSO at udskyde det planlagte Grøn Gas Forum, der var planlagt til torsdag den 5. marts 2020 i Ballerup. Hvis du ikke nåede at tilmelde dig denne gang kan du altså stadig nå det i april.

På baggrund af udfordringer for nogle indlægsholdere, der desværre har meldt afbud i sidste øjeblik, har vi valgt at udskyde arrangementet.

Vi vil ikke skuffe de mange deltagere, der enten allerede har tilmeldt sig eller ville gøre det, så forventningen er, at vi afholder Grøn Gas Forum i april i stedet for. Det åbner for mulighed for at inddrage anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskaber i paneldebatten.

Alle, der nåede at tilmelde sig til den 5. marts har modtaget direkte information, og vi offentliggør en ny dato lige så snart, vi har fastlagt den.

Har du forslag til emner eller oplægsholdere til april?
Der er plads i programmet til interessante emner og oplægsholdere, som vi måske ikke har tænkt på. Hvis du har emner i tankerne vil vi meget gerne høre det. Skriv gerne til dgk@energinet.dk, hvis du har gode forslag.
 

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.