Grøn gas forum: sæt kryds i kalenderen den 5. marts 2020

Energinet holder Grøn Gas Forum igen. Denne gang den 5. marts 2020 i Ballerup.

Vi har i en årrække afholdt Grøn Gas Forum to gange årligt i samarbejde med Energistyrelsen. Grøn gas er et højaktuelt emne for tiden, da det er en af hovedvejene til den grønne omstilling. Udviklingen af biogas på nettet går stærkt og mange nye anlæg bliver tilsluttet. I øjeblikket har antallet af opgraderingsanlæg rundet de 40. Udbygningen i fremtiden afhænger i høj grad af vilkårene for udfasningen af den eksisterende støtteordning i år og udmøntningen af den nye støtteordning, der blev besluttet i energiaftalen. 
 
På dette Grøn Gas Forum er fokus denne gang ligesom tidligere på markedet og rammerne for grøn gas. 

Glæd dig til indlæg fra Energistyrelsen om ny biogasstøtteordning og implementering af det nye VE-direktiv.
 
Som noget nyt vil der den 5. marts være paneldebat om ”Klimahandlingsplan og grøn gas”.
 
I panelet er:

  • Jane Glindvad, kontorchef, Energistyrelsen
  • Frank Rosager, direktør, Biogasbranchen
  • Marie Münster, professor, DTU
  • Torben Brabo, direktør, Energinet Gas TSO
Hold dig opdateret om det endelige program for dagen og tilmeld dig her.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.