Får vi brint i Danmark?

Får vi også brintrør i Danmark?

Kommer der storskala brintproduktion i Danmark? ”Ja”, lyder svaret fra de fleste energieksperter, når de skal skue fremad, og ”ja’et” er de seneste par år blevet mere og mere overbevisende.

Betyder det også, at der bliver brug for et nedgravet rørnet til at transportere brinten rundt i landet? ”Ja, det gør det nok”, lyder svaret, men denne gang lidt mere tøvende.

Dybest set afhænger det af tre ting: Hvor meget brint vil der i fremtiden blive produceret, hvorhenne og ikke mindst hvad skal den bruges til.

Danmarkskortet har allerede flere store brintprikker, som indikerer fremtidige projekter i gigawatt-klassen. Forskellige firmaer og konsortier går sammen i såkaldte brintklynger, hvor vind og sol skal laves om til grøn brint, grøn ammoniak mv. i bl.a. København, Fredericia, Esbjerg, Skive og Hobro – flere af projekterne går ind under kategorier som ”Europas største” og ”verdens første”. Desuden er der udover landet spredt en stribe mindre demoprojekter og forsøg, og der kommer hele tiden nye til.

Og med Folketingets beslutning om at lave en energiø med op til 10 GW havvind i Nordsøen har politikerne også øjnene rettet mod brint, og den politiske aftale giver mulighed for at lave Power-to-X-anlæg i tilknytning til øen. Det kan enten betyde, at brint laves på øen og derefter transporteres til land, men i første omgang nok nærmere, at strømmen transporteres til et velegnet sted på land – et sted, der både er knudepunkt i elnettet, og derfor velegnet til brintproduktion, men som samtidig har en større by i oplandet, der kan udnytte overskudsvarmen fra elektrolyseanlægget i fjernvarmen.

De fleste er nok enige om, at med den rivende udvikling vi ser, og med de brintprojekter og mængder vi efterhånden taler om, så er vi forbi det punkt, hvor fremtidig produktion kun kan bruges lokalt eller køres rundt i lastbiler. Men i hvilket omfang samt hvor og hvornår vi eventuelt vil se gravemaskiner i landskabet lægge brintrør i jorden, er stadig ret usikkert.

Stine Grenaa Jensen, områdeleder i Energinet.

Yderligere et parameter kan være muligheden for at lagre brint, fx i underjordiske kaverner. Rationalet bag en mulig brintledning hænger i høj grad sammen med adgangen til lager og aktørernes behov for fleksibilitet.

Hvad skal vi bruge brinten til?
Men hvad brinten efterfølgende skal bruges til, bliver meget afgørende for, hvordan et eventuelt fremtidigt brintnet vil se ud. Modsat fx Tyskland og Holland, som allerede i dag bruger store mængder brint i industrien, og derfor på sigt har et behov for at skifte fra brint lavet af fossil naturgas til brint lavet af vind og sol, så er der i Danmark i dag kun en begrænset efterspørgsel på brint.

Så på den ene side har vi med sikkerhed den ene forudsætning for stor Power-to-X-produktion i hus, nemlig masser af grøn strøm og dermed billige megawatter til brintanlæg, men på den anden side er der endnu usikkerhed om, hvordan det udnyttes bedst. Er det ved at forædle brinten i Danmark, fx lave den om til ammoniak til skibstrafik og grøn gødning til landbruget, sådan som Copenhagen Infrastructure Partners og en række industrier har storstilede planer om ved Esbjerg? Produktion af flybrændstof? Eller bliver det hovedsageligt eksport af grøn brint til Centraleuropa, hvor industrierne allerede findes?

Alle muligheder er åbne, og chancen er, at vi ender med at gøre lidt af det hele. Derfor peger Stine Grenaa Jensen, områdeleder i Energinet, på, at vi i første omgang måske vil se lokale brintklynger med et elektrolyseanlæg, der laver vind og sol om til brint, som efterfølgende transporteres i et lokalt rør til en eller flere nærliggende virksomheder eller et underjordisk lager. I klyngerne kan man forestille sig produktion af flere forskellige typer af brændsler til brug i transportsektoren og kemisk industri.

Over tid vil de største klynger kunne forbindes via et egentligt brintnet bygget op med rør mellem vigtige knudepunkter, fx nord-sydgående rør gennem Jylland forbundet med et tysk brintnet. 

Får vi brint i Danmark?

Det internationale studie ”European Hydrogen Backbone”, som Energinet har deltaget i, viser, hvordan et europæisk brintnet kan se ud i 2040. Men om der kommer brintrør i Danmark, og ikke mindst hvornår og hvorhenne er stadig åbne spørgsmål. Find mere information her.

Ambitiøse planer i Europa
Og netop lige syd for os sker der store ting på brintområdet. Tysk lovgivning bliver netop nu klargjort til etablering af de første brintnet, som kan stå klar i 2023. Dette sker netop gennem konvertering af eksisterende infrastruktur. Holland satser også stort, ligesom Europa-Kommissionen har fremlagt en ambitiøs brintstrategi med planer for en massiv opskalering af elektrolyseanlæg i Europa. Inden udgangen af 2021 fremlægger kommissionen ny lovgivning for brintinfrastruktur, som ligesom på el- og gasområdet skal sikre fri konkurrence, ejerskabsadskillelse og tredjepartsadgang til infrastrukturen.

For Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet, viser de seneste års udvikling, at det kan komme til at gå meget stærkt.

”For få år siden var der ikke mange - heller ikke i energikredse - der vidste, hvad Power-to-X var. I dag er det ikke bare noget, som mange taler om, det er noget, der begynder at være derude. Jeg ser det som en af Energinets vigtigste opgaver i de her år at følge udviklingen meget tæt og hele tiden analysere på samspillet med resten af energisystemet og de andre sektorer, som har brug for grøn energi, så når der om 4, 5 eller 8 år begynder at blive produceret brint i stor skala, så har vi bidraget til, at Danmark er på forkant og klar”, siger han.

For få år siden var der ikke mange - heller ikke i energikredse - der vidste, hvad Power-to-X var. I dag er det ikke bare noget, som mange taler om, det er noget, der begynder at være derude.

OM POWER-TO-X OG GRØN BRINT

Power-to-X beskriver, hvordan vi kan omdanne vedvarende energi til brint og andre klimarigtige brændstoffer. Det sker ved hjælp af elektrolyse - en teknologi, hvor vand spaltes til brint og ilt ved hjælp af grøn strøm.

Elektrolyse processen 

Læs mere om gamechangere for Power-to-X og PTX-infrastruktur i Danmark her.

Brint citat, Thomas Egebo

Kontakt

Hvordan kan et europæisk brintnet se ud i 2040?

Det internationale studie ”European Hydrogen Backbone”, som Energinet har deltaget i, har givet sit bud på, hvordan et europæisk brintnet kan se ud i 2040.

Få adgang til rapporten her.

Kan gasinfrastrukturen spille en rolle?

Som led i analyserne kigger Energinet også på, om noget af den eksisterende gasinfrastruktur kan bruges i en brintfremtid. Fx det ene af de to gasrør der i dag forbinder det danske og tyske naturgassystem mellem Egtved ved Kolding og Ellund på den tyske side af grænsen. I takt med at naturgas udfases, og de mængder der skal transporteres over grænser, falder, kan røret muligvis konverteres til transport af ren brint.

”Energinet er transmissionsselskab for el og gas og driver på statens vegne den kritiske infrastruktur på de to områder. Hvem der i givet fald skal tage sig af et kommende brintnet, skal Folketinget senere afgøre. Brint er nyt land – også politisk”, siger Thomas Egebo.

”Vi har historisk håndteret den kritiske, fælles infrastruktur og sikret konkurrence og 3. parts adgang, og hvis et kommende brintnet bliver et kollektivt, nationalt net, som er koblet op på det europæiske net med systemdrift og balancering af nettene - og måske ovenikøbet får brug for underjordiske kaverner til sæsonlagring af brint - så ligner det meget den opgave, vi i dag varetager med gastransmission og gaslageret i Lille Torup. Men hvad det ender med, og hvem der skal stå for eventuel brintinfrastruktur, må tiden vise. Det vigtigste for mig er, at vi på samfundets vegne får undersøgt potentialerne, så Danmark og Europa er klar og kan lave den bedste og mest effektive grønne omstilling”, slutter Thomas Egebo.