Topbillede-MarkedsVilkaar

Sol og vind på markedsvilkår - nye tilgange

Produktionsanlæg til vedvarende energi popper op i højere antal og hastighed, end antaget hidtil. En god og nødvendig udvikling lyset af de høje klimaambitioner. Men nye løsninger kræves, hvis udviklingen skal fortsætte.

Parallelt med de lovende muligheder for havvind især i Nordsøen er der en succesfuld udvikling i gang på land. En succesfuld udvikling, der kræver nye markedsløsninger og planlægningsmæssige tilgange, hvis succesen skal udmøntes til gavn for et mere klimavenligt energiforbrug og med den bedst mulige samfundsøkonomi.

Vind og især solcelleanlæg ser ud til at sprede sig med en hastighed, der langt overstiger vores forventninger for bare få år siden. Solpaneler, der sættes op på kommercielle vilkår og uden støtte, sætter fart på omstillingen.

Både en styrke og en udfordring

Det giver nogle udfordringer, der kan siges at være tæt forbundet til selve styrken i, at sol og vind breder sig på markedsvilkår:

Styrken er, at etablering og placering af produktionsanlæg for vedvarende energi ikke skal planlægges og finansieres fra centralt hold men spredes hurtigere og i takt med de forretningsmæssige incitamenter, som VE-udviklere rundt omkring i landet anspores af.

Udfordringen er, at den markedsbårne etablering af VE-anlæg foregår uforudsigeligt og uden at være styret af hensyn til, hvor det er gunstigt at placere VE-produktionsanlæg set i forhold til forbrug, elnettet og det samlede energisystem i det hele taget.

Landkort elproduktion

Figuren viser elproduktion fra landvind, havvind og solceller i forhold til elforbrug pr. kommune. De markante farveforskelle illustrerer behovet for transport af VE-energi.

Nye tilgange 

Nye tilgange til energimarkeder og planlægning er nødvendige. I takt med den stadigt hurtigere og stadigt mere uforudsigelige udbygning af VE-anlæg er der behov for at finde de gode måder at løse ovenstående udfordring på.

VE-investorer behøver ikke i dag tage højde for elnettets kapacitet eller energiforbruget i det lokale område, når de beslutter sig for den ønskede geografiske placering af de solpaneler eller indmøller på land, som skal producere den vedvarende energi.

Således koster det for en udvikler for eksempel det samme at placere en solcelle eller en vindmølle tæt på forbrug og et stærkt elnet, som det koster at placere dem langt fra forbrugscentre i områder, hvor nettet allerede i forvejen håndterer store mængder VE-strøm. Forretningspotentialet er det samme uanset nettets kapacitet, idet nedregulering af produktionen som følge af netbegrænsninger er kompensationsberettiget,når først anlægget er tilsluttet til nettet.

Planlægningsdilemma

Energinet arbejder både med fysiske netforstærkninger og alternativer hertil. Vi kan komme et stykke af vejen med optimeret planlægning, men det bliver også nødvendigt at etablere incitamenter for aktører og udviklere til at levere fleksibilitet i forbrug og produktion samt til en mere hensigtsmæssig geografisk placering af ny VE-produktion og forbrug.

Planlægningsdilemma

Figuren viser afstanden mellem indmeldt interesse om projekter fra VE-produktionsudviklere i Danmark og de analyseforudsætninger, Energinet må planlægge efter.

 

Energinets fokus på sol og vind på markedsvilkår

Energinet vil:

  • Styrke samarbejdet med myndigheder og aktører om at udvikle stærkere incitamenter for placering af nyt forbrug og ny produktion under hensyntagen til elnettets kapacitet. 

  • Arbejde for højere agilitet i beslutningsprocesser, således at udbygningen af elnettet tilpasses den usikkerhed og forandringshastighed, der er forbundet med vedvarende energi på markedsvilkår.
     
  • Bidrage til at udvikle gunstige områder og understøttende rammer for indfødningszoner, der både kan indpasse storskala havvind og store mængder vedvarende energi opsat på land samt sætte skub i sektorkoblingen.