Sol og vind vender elnettet på hovedet

Den enorme vækst betyder, at det danske eltransmissionsnet er ved at blive vendt på hovedet. ”Fælles for mange af de nye projekter er, at de skyder op i egne af landet, hvor der er tilgængelig jord, god plads og få naboer, men ofte også steder, hvor der er et lille elforbrug til at opsluge ny produktion, og hvor elnettet ikke er bygget til at transportere store mængder strøm væk”, siger Rikke Bille Gaardestrup, chefplanlægger i Netplanlægning i Energinet. Historisk er det danske eltransmissionsnet bygget op med store centrale kraftværker som knudepunkter. Fra København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Aabenraa, Skærbækværket ved Fredericia, Stigsnæsværket ved Skælskør og Kyndbyværket på Hornsherred flød strømmen ud i alle egne af landet. Jo længere ud man kom, jo mindre blev forbruget, og jo tyndere blev ledningerne.

Allerede i dag går strømmen i de fleste timer den anden vej, fra landområder og havmøller mod byerne og de store forbrugscentre. Og den trafik bliver bare stærkere og stærkere i takt med, at vi både skal gøre vores nuværende elforbrug helt grøn, yderligere fordoble elforbruget, når elbiler skal erstatte benzin og diesel, elektriske varmepumper skal udfase oliefyr og naturgaskedler samt, når vi skal begynde at lave brint og grønne brændsler fra vedvarende energi.

”Det er rigtig, rigtig godt for den grønne omstilling, at vind og sol nu er så konkurrencedygtigt, at det kan klare sig uden støtte, og at især solceller skyder op mange steder i landskabet. Men det giver også udfordringer. En af dem er, at en solcelle-iværksætter måske kan få hele sit projekt op at stå i løbet af få år, mens det ofte tager meget længere tid at udbygge elnettet”, siger Rikke Bille Gaardestrup og peger på, at bl.a. Lolland, Vestjylland og Nordjylland er områder, hvor elnettet i perioder er udfordret. Ud over at udbygge elnettet i takt med at den grønne energi skyder op, arbejder Energinet på mange fronter for at gøre elmarked og elsystem klar til en grønnere fremtid. Et af de mange tiltag er et Kapacitetskort, der viser, hvor nettet allerede er fyldt op, og hvor der med fordel kan opstilles ny elproduktion.

Overblik over potentielle nye sol- og vind projekter. Det er næppe alle projekter, der bliver realiseret, og kortet er derfor ikke et udtryk for, hvad der præcist er i vente, men viser, at der er en enorm interesse for at opstille især nye solcelleparker, men også landvindmøller og kystnære vindmøller.

Det er rigtig, rigtig godt for den grønne omstilling, at vind og sol nu er så konkurrencedygtigt, at det kan klare sig uden støtte, og at især solceller skyder op mange steder i landskabet. Men det giver også udfordringer.

Rikke Bille Gaardestrup påpeger, at Energinet ikke med kortet vil pådutte hverken kommuner eller vindmølle- og solcellefirmaer bestemte placeringer. ”Men vi oplever faktisk, at både kommuner og vind- og solfirmaer har et stort ønske om at finde gode steder til deres anlæg. Kommunerne vil gerne prioritere projekter, som hurtigst muligt kan hjælpe dem med at blive grønne og indfri deres klimamål, og VE-udviklerne vil gerne have en hurtig afklaring, så de kan beslutte, om de vil gå videre med et projekt”, siger hun og forklarer, at Kapacitetskortet bl.a. har ført til, at Energinet har været i dialog med en række kommuner – herunder også deltaget i kommuners temamøder og borgermøder om den lokale udbygning af grøn energi.

”Og for os i Energinet er dialogen også meget givtig. Hvis vi bedre forstår hinandens processer, muligheder og begrænsninger, kan vi måske køre mere parallelle spor og på den måde forkorte noget af eksekveringstiden fra projektidé til mere grøn strøm i danskernes stuer. Det er med til at sikre en både hurtig og effektiv grøn omstillling”, siger Rikke Bille Gaardestrup.
Siden Kapacitetskortet blev lanceret i september 2020, har Energinet sammen med Dansk Energi lavet et endnu mere fintmasket Kapacitetskort, som viser ledig kapacitet for tilslutning af ny sol- og vindproduktion på de enkelte stationer i transmissions- og distributionsnettet. Du finder kortet her.