Bæredygtigheds-lead på henholdsvis Energiø Bornholm og Energiø Nordsøen

Som bæredygtigheds-lead får du muligheden for at bidrage til årtiets største danske anlægsprojekt og føre an i indfrielsen af et højt ambitionsniveau for bæredygtighed, der afspejler de markante politiske mål på området. Energinet som virksomhed og vores projekter tiltrækker dygtige profiler, men energiøerne er en gigantisk opgave, som kræver at vi bliver flere og endnu bedre. Det er dette hastigt voksende hold, som du i dagligdagen bliver en del af og som vi forventer, at du på dit område kan løfte yderligere.  

Du bliver en del af en organisation, hvor trivsel og fleksibilitet står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Kortlægning og prioritering af bæredygtighedsindsats i projektet

I dagligheden er du tilknyttet enten projektteamet for Energiø Bornholm eller Energiø Nordsøen og refererer til ledelsen for området Bæredygtighed og Sikkerhed i det enkelte projekt. Bæredygtighed og Sikkerhed sikrer en samlet faglig ramme på tværs af Energiø-programmet og koordinerer en række interne og eksterne ressourcer på bæredygtighed. Formelt er du ansat i koncern-afdelingen Bæredygtighed og Compliance, hvor du indgår i et fokuseret team af bæredygtighedskonsulenter. Du skal derfor kunne trives i en matrix-organisation

Som bæredygtigheds-lead sikrer du, at omverdenens forventninger til Energinets bæredygtighedsindsats i det enkelte energiø-projekt bliver kortlagt og prioriteret, herunder det sociale, klima-, miljømæssige aftryk, som projektet og Energinet efterlader. Du står samtidigt i spidsen for, at projektet er i compliance og performer i forhold til Energinets mål, interne metoder og rammer samt lovmæssige rammeværker som EU-taksonomi, CSRD og anden lovgivning/standarder. Du sikrer den rette inddragelse af fagekspertise og bidrager til at specificere fagspecialistrollerne for området.

Sideløbende er du udførende på en række opgaver, som bidrager til den samlede indsats for bæredygtighed og sikkerhed i projektet samt en række specifikke fagmiljø-opgaver understøttet af faglige specialister.

Mere konkret omfatter dine opgaver at:

  • Koordinere fagindsatsen i det enkelte energiø-projekt, samt op imod andre energiø-projekter.
  • Bistå og kvalificere afklaringer omkring bæredygtighed i modnings- og etableringsfasen
  • Definere og indarbejde bæredygtighedskrav i prækvalifikations- og udbudsmaterialer
  • Deltage i myndighedsspor for at sikre bæredygtighedshensyn i projektbeskrivelser, miljøvurdering m.m.
  • Sikre gennemførelse af analyser samt udarbejdelse af handleplaner på baggrund af analyser
  • Sikre beregning af omkostninger forbundet med bæredygtighedstiltag på de enkelte energiøer.
  • Bistå i afdækning af ambitionsniveau for bæredygtighedsindsatsen, herunder muligheden for at gøre CO2-aftrykket fra det enkelte energiø-projekt så lavt som muligt

Efter det første halve til hele år i jobbet kan du se frem til at have oparbejdet et gennemgående kendskab til Energinets forretningsgange på bæredygtighedsområdet - og specifikt på anlægsprojektområdet. Derudover har du etableret strukturer og processer for bæredygtighed på de respektive energiøer, ligesom du har kortlagt interessentlandskab og snitflader internt i Energinet i relation til bæredygtighed. Du har samtidig bidraget til at definere ambitionsniveau, målsætning og KPI’er på de respektive energiøer som bæredygtige anlægsprojekter.

Erfaring indenfor bæredygtighed og projektledelse samt interesse i klima og miljø

Du har bredt funderet erfaring inden for bæredygtighed og projektledelse, gerne med speciale indenfor klima eller miljø. Samtidig har du indgående kendskab til arbejdet med bæredygtighed i anlægsprojekter. Derudover vægtes erfaring med implementering af bæredygtigheds-relateret lovgivning/standarder bredt, men gerne også på specifikke områder, samt erfaring fra en stor og gerne international virksomhed, samt evne til at navigere i til tider komplekse sammenhænge – teknisk, organisatorisk og politisk

På det personlige plan har du en struktureret og effektivt koordinerende tilgang til projektledelse på bæredygtighedsområdet, i energiø-regi og på tværs af Energinet koncernen. Du har en systematisk tilgang til bæredygtighed i praksis og et stort fokus på efterlevelse af lovmæssige krav og andre forventninger fra interessenter. Du evner at sikre fremdrift på bæredygtighed i projektet og levere på de aftalte deadlines – og du har en initiativrig og løsningsorienteret tilgang til at indfri de høje mål for bæredygtighed på Energiø Bornholm og Energiø Nordsøen.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 9. februar 2023.  Vi forventer at holde samtaler 20. februar (1. samtale online) og 24 februar (2. samtale i Fredericia) Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Pfänner på telefon 23 33 88 94. 
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. 

Særlige forhold

Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
 

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.

 Se film om Energinet.

Ønsker du at søge et job, åbner du det relevante job og klikker på "ansøg om job", hvorefter du uploader din ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag.

Fandt du ikke det job, du søgte, kan du oprette en jobagent eller følge Energinet på LinkedIn. Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger.