Bliv en del af at skabe energi til tiden – som senior proceskonsulent hos Energinet

Bliver du motiveret af at arbejde i en virksomhed, som har en helt central rolle i fremtidens grønne omstilling? Kan du designe gennemtænkte og digitale end-2-end processer? Rimer LEAN, skarp projektledelse og værdiskabende ledelsessparring på dine kompetencer?  Så har vi en unik mulighed for dig at være med til – nemlig at øge Energinets procesmodenhed, så vi sammen lykkes med vores fastlagte målsætninger, sikre sammenhæng på tværs, og er på forkant med de udfordringer, vi står overfor.

Du bliver en del af et stærkt team, som kendetegnes af høj faglighed, mod og tillid. Du kan se frem til et meningsfuldt job, hvor du spiller en aktiv rolle i at nå de ambitiøse målsætninger for den grønne omstilling, og for at Energinet fortsat sætter den rigtige retning for udvikling af den eksisterende forretning. Afdelingen består af en flok virkeligt dygtige vidensmedarbejdere, som arbejder sammen om at lykkes med vores kerneopgaver: Strategi & udvikling, ledelsesstøtte samt procesoptimering & læring. Jobbet som seniorkonsulent er en udvidelse af det eksisterende team, da vi står overfor at opbygge Energinets Proces Center of Excellence. Du forventes at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil, så vi udvikler os sammen, og hele tiden lærer af og med hinanden.

Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia og du bliver en del af afdelingen Forretningsstøtte og -Udvikling, som er en stabsfunktion i koncernenheden ”Koncernøkonomi & Business Support”. Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

”Du får en unik mulighed for at være med til at løse nogle helt centrale udfordringer i Energinet, med forventet stor effekt. Derfor er det afgørende, at du har en stærk proaktiv og analytisk tilgang, sikrer fremdrift i opgaveløsningen, og ikke mindst at ledelsen oplever dig som værdiskabende for organisationen” fortæller afdelingsleder Hannah Rosenkrantz.

Dine konkrete opgaver dækker blandt andet over:

  • Opbygning af Energinets Proces Center of Excellence, herunder udvælgelse og afprøvning af metoder og værktøjer
  • Kortlægning af konkrete tværgående processer, med henblik på optimering og automatisering, i tæt samarbejde med forretningen (Tech & Innovation bliver én af dine vigtigste samarbejdspartnere)
  • At facilitere udvikling inden for procesledelsesmetoder og -mindset
  • At undervise, supportere og rådgive ledelsen i rollen som procesejer, herunder at drive og facilitere procesforbedringer, med fokus på at opbygge en lærende organisation
  • At omsætte strategiske målsætninger til reel adfærd i organisationen

Du lykkes i samarbejde med forretningen

Vi forventer, at du har stor erfaring med LEAN og er trænet i procesarbejde af høj kvalitet. At planlægge og facilitere af workshops er en grundlæggende del af dine kompetencer, og i denne forbindelse forandringsledelse generelt set. Vi ønsker os en kandidat som har erfaring med at opbygge, automatisere og implementere kerneprocesser på koncernniveau, og dermed forstår hvad det kræver. Endvidere er du stærk i at kunne yde sparring og udfordre både ledere på højeste niveau og medarbejdere i forretningen på den rigtige måde, så du opleves som en trusted advisor indenfor procesfeltet.

Du forstår vigtigheden af et stærkt netværk på tværs af organisationen, er proaktiv i din tilgang og dermed ikke bange for at udfordre og eksperimentere. Du har en god situationsfornemmelse og høj integritet i dit arbejde. Du trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, men hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og mulighed for at påvirke resultater. Sidst men ikke mindst, har du din værktøjskasse i orden, og er opdateret på de nyeste metoder og værktøjer indenfor procesarbejde og digitalisering af processer.

Du har en relevant akademisk uddannelse, men den uddannelsesmæssige retning er ikke afgørende. Energinet arbejder aktivt på at sikre en mangfoldig sammensætning af både kompetencer og personligheder blandt vores medarbejdere på tværs af organisationen.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte senior manager Hannah Rosenkrantz på telefon +45 29918808. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet Koncernøkonomi og Business Support understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.

 

Se film om Energinet.

Ønsker du at søge et job, åbner du det relevante job og klikker på "ansøg om job", hvorefter du uploader din ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag.

Fandt du ikke det job, du søgte, kan du oprette en jobagent eller følge Energinet på LinkedIn. Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger.