Kom i praktik

Få lidt praktisk erfaring, mens du læser. Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse.

 

Sådan søger du om praktik

Hos Energinet kan du indgå i et praktikophold, hvor du bliver tilknyttet et bestemt projekt eller en bestemt afdeling. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får et arbejdsindhold, der matcher og udvikler dine faglige kvalifikationer og kompetencer.

Vi stiller krav til dig om at være fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde. Er du interesseret, kan du søge to gange om året. Vi slår praktikjob op under Ledige job. Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger.

 

 

Ansøgningsfrist

Du kan læse alle praktikannoncer under ledige jobs.

Ansøgningsfristen for praktik i foråret er i november måned.

Ansøgningsfristen for praktik i efteråret er i april måned.