Dronningen indvier den elektriske storebæltsforbindelse

Den 7. september 2010 indvier Hendes Majestæt Dronning Margrethe den elektriske storebæltsforbindelse.

Tilstede ved indvielsen vil være klima- og energiminister Lykke Friis samt omkring 400 inviterede gæster, heriblandt naboer, lodsejere, leverandører og myndigheder.

Dagens program

  • Kl. 09.30 Gæsterne ankommer
  • Kl. 10.00 H.M. Dronning Margrethe ankommer
  • Kl. 10.45 Officiel åbning af den elektriske storebæltsforbindelse ved Dronning  Margrethe
  • Kl. 11.00 Taler ved klima- og energiminister Lykke Friis og bestyrelsesfor-mand Niels Fog, Energinet.dk
  • Kl. 11.30 Underholdning efterfulgt af frokost
  • Kl. 13.00 Mulighed for rundvisning på omformerstationen for inviterede
  • Kl. 14.30 Afslutning

Den elektriske storebæltsforbindelse, som kobler Øst- og Vestdanmark sammen elektrisk, er i øjeblikket i to måneders prøvedrift. Forbindelsen sættes i kommerciel drift den 20. august 2010.

Den officielle indvielse finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 9.30 - 14.30 på omformerstationen i Herslev, Syvbækvej 7A, 4270 Høng, hvor pressen er velkommen.

Fakta
Den elektriske storebæltsforbindelse består af to omformerstationer - én i Fraugde på Fyn og en i Herslev på Sjælland, to landkabelsystemer på i alt 26 kilometer og et søkabelsystem på 32 kilometer, der består af et 400 kilovolt jævnstrømskabel, et 20 kilovolt returkabel og lyslederkabler.

Storebæltsforbindelsen vil blandt andet gøre det nemmere at indpasse de stigende mængder vindkraft i elsystemet og skærpe konkurrencen på elmarkedet.

Læs mere om den elektriske storebæltforbindelse her

Yderligere oplysninger
Om arrangementet: Pressechef Connie Dyrløv, cdy@energinet.dk, 2333 8850
Om den elektriske storebæltsforbindelse: Projektleder Jens Peter Kjærgaard, jpk@energinet.dk, 2333 8530

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.