Ekstra borgermøde om større gaslager

Miljøcenter Århus under By- og Landskabsstyrelsen inviterer nu til endnu et borgermøde om den planlagte udvidelse af Energinet.dk's gaslager i Lille Torup nord for Viborg.

Borgermødet finder sted mandag den 10. maj kl. 19 i Viborg Musiksal, Gravene 25, Viborg.

Mødet sker i forbindelse med, at Miljøcentret har forlænget høringsperioden for projektet med yderligere otte uger. Det betyder, at offentligheden nu har frist til onsdag den 19. maj 2010 for at kommentere forslaget til kommuneplantillæg, VVM-redegørelsen (vurdering af virkninger på miljøet) og udkastet til miljøgodkendelse med udledningstilladelse.

Det første borgermøde i den forlængede høringsperiode finder allerede sted mandag den 3. maj kl. 19 - også i Viborg Musiksal.

Se informationsfolder om gaslagerudvidelsen fra Miljøcenter Århus.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.