To borgermøder om højspændingsforbindelse i næste uge
Energinet.dk inviterer i næste uge til de to første borgermøder i forbindelse med den nye og stærkere 400 kilovolt højspændingsforbindelse mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg.
De to borgermøder bliver holdt i det syd- og sønderjyske i henholdsvis Brande og Gram, mens det tredje borgermøde bliver holdt i midtjyske Engesvang ugen efter.
På borgermøderne, hvor også Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus deltager, bliver der rig mulighed for at høre om og spørge til projektet, både det store samlede projekt og de mere lokale forhold.
Første borgermøde finder sted tirsdag den 13. april 2010 kl. 19 - 21.30 i Gram Fritidscenter.
Andet borgermøde finder sted torsdag den 15. april 2010 kl. 19 - 21.30 i Brande Hallerne.
Mens tredje og sidste borgermøde finder sted onsdag den 21. april 2010 kl. 19-21.30 i Engesvang Hallen.
Se programmet for borgermøderne her
Kassø-Tjele projektets hjemmeside
Yderligere oplysninger
Christian Jensen, projektleder, Energinet.dk, 2333 8636
Connie Dyrløv, pressechef, Energinet.dk, 2333 8850