Elforbindelse mellem Jylland og Norge havareret

Kapaciteten på kablerne mellem Jylland og Norge er reduceret fra 1.000 MW til 500 MW

Skagerak 3 – det ene af tre jævnstrømskabler mellem Jylland og Norge – faldt i formiddag ud som følge af en alvorlig fejl i en transformer i Norge.

Transformeren har været i drift i blot tre måneder. Norske Statnett, som ejer transformeren, har kontaktet leverandøren for at få afklaret årsagen til og omfanget af havariet.

Endnu er det ikke klart, hvor lang tid der vil gå, før kabelforbindelserne igen er oppe på fuld effekt.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.