Elmarked i juli: Spotprisen halveret i forhold til sidste år

De sidste måneders prisfald på det danske elmarked fortsatte i juli.

Gennemsnitspriserne i Øst- og Vestdanmark var i juli henholdsvis 20 og 18 øre/kWh. Vestdanmark oplevede det største fald med 5,6 øre/kWh i forhold til juni. I juli sidste år var prisen oppe på 36 øre/kWh. 

Det er de store mængder regn, der har presset spotpriserne nedad. - De nordiske vandmagasiner indeholder 5 pct. mere vand for årstiden end normalt. Imidlertid er de danske elpriser højere end i de andre nordiske prisområder på grund et modsat pres fra de høje tyske priser, som ligger væsentligt over de nordiske priser.

Trods den megen nedbør kan en prisstigning i 4. kvartal ikke udelukkes. I slutningen af juli var forwardprisen for 4. kvartal 2007 var omkring 28 øre/kWh på den nordiske elbørs. Det kan forklares med en høj risikopræmie som følge af usikkerhed mht. efterårets nedbør og det normalt høje forbrug af el om vinteren.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.