Elmarkedet i maj: Elprisen på det danske engrosmarked holder sig stabilt

Prisfald i det øvrige Norden gik uden om Danmark

Den gennemsnitlige elpris i maj i de to danske prisområder var henholdsvis 18,1 øre pr kilowatt-time i Vestdanmark og 18,9 øre pr kilowatt-time i Østdanmark. Det er stort set samme niveau som april.

Det regnede mere i Norden i maj end normalt, og det pressede prisen i de øvrige nordiske områder i forhold til april. Prisfaldet slog ikke igennem i Danmark, da der samtidig var høje priser i Tyskland, hvor prisen på den tyske elbørs, EEX, lå på 24,5 øre pr kilowatt-time. De højere tyske priser skyldtes øget forbrug på grund af varme sammenholdt med lav kernekraft- og vindkraftproduktion.

Forwardprisen for de kommende kvartaler på Nord Pool steg i maj på baggrund af en justering af den forventede nedbørsmængde i sommer- og efterårsmånederne.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.