Elmarkedet i oktober: Elprisen tog et hop opad

Stigende priser på kul og CO2-kvoter og mindre vand i de nordiske vandkraftmagasiner skubbede engrosprisen på el op

Den gennemsnitlige engrospris på el lå i oktober en smule over septembers meget lave gennemsnit. I Vestdanmark kom prisen op på 26,6 øre/kilowatt-time mod DKK 25,3 øre i september. I Østdanmark var den gennemsnitlige spotpris 33,9 øre/kilowatt-time i oktober, hvilket er en stigning på næsten 4 øre siden september.

Det østdanske elmarked oplevede en række prisspidser i løbet af oktober, som stort set alle skyldes begrænsninger af Øresundsforbindelsen mellem Østdanmark og Sverige. Den 8. oktober, hvor der var helt lukket for import over de elektriske Øresundsforbindelser, nåede spotprisen i Østdanmark i én time op på 104,1 øre/kilowatt-time.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.