Elmarkedet i oktober: Engrospriserne faldet med op til en fjerdedel

Stigende vandstand og faldende råvarepriser fik presset elpriserne nedad

Den gennemsnitlige engrospris i oktober var 45,3 øre/kWh i Vestdanmark. Det er et fald på 23 pct. siden september. I Østdanmark var den gennemsnitlige engrospris 49,4 øre/kWh - et fald på 12 pct. i forhold til september. Engrospriserne i Sydnorge og Sverige faldt med tæt på 10 øre/kWh i gennemsnit.

Udviklingen på det nordiske elmarked skyldes hovedsagelig fald i priserne på råvaremarkederne forårsaget af den globale finanskrise, samt at vandstanden i magasinerne i Norden har været stigende i den sidste måned og er tættere på normalen for denne årstid end i september.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.