Elmarkedet i september: Stigende tyske elpriser trak danske priser opad

De danske elspotpriser er siden august steget med i gennemsnit godt 4 øre pr. kilowatt-time.

Prisen for en kWh nåede i september op på i gennemsnit 25 øre i Vestdanmark, mens den i Østdanmark lå på i gennemsnit 26 øre.

Årsagen til stigningen er dels stigende tyske priser, som trak de danske priser opad, dels havari på en elforbindelse fra Norge til Vestdanmark, som betød, at importen fra Norden næsten blev næsten halveret i forhold til august.

I forhold til september sidste år, hvor vandstanden i de nordiske vandkraftreservoirer var usædvanlig lav, er elspotpriserne faldet med 10-15 øre/kWh.

Vandsituationen i Norden er stabil, idet vandstanden for hele Norden i en længere periode har ligget over normal for årstiden, mens nedbøren i det meste af måneden var på et normalt niveau. I månedens sidste dage var der dog et fald i nedbøren, som gav grundlag for en stigende tendens.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.