Energiforskningsrapporten "Energi2010" er nu udkommet.

Den fælles danske energiforskningsrapport, "Energi2010" er nu på gaden.

Energinet.dk udgiver igen i år, i samarbejde med Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, Det Strategiske Forskningsråd, Dansk Energi og Højteknologifonden, energiforskningsrapporten "Energi2010". Rapporten udgør en samlet oversigt over aktiviteter, der støttes fra de respektive programmer.

Energi2010 gør dermed status over den danske energiforskning i perioden april 2009 - marts 2010 og indeholder bl.a. kontaktdata for mere end 275 aktuelle danske energiforskningsprojekter, formålsbeskrivelse af de ca. 150 projekter, der er bevilget i perioden samt resultater af de ca. 120 projekter, der er afsluttet i perioden.
Desuden er der en række tværgående forskningspolitiske artikler, omhandlende fremtidens energisystem og dansk energiforskning.

Energiforskningsrapporten for 2010 er gratis og kan frit downloades som PDF-fil her. Rapporten vil indenfor kort tid også kunne downloades i en engelsk version.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.