Energinet.dk er forberedt på kampagnen ”Sluk lyset Danmark”

Bliver Verdensnaturfondens kampagne ”Sluk lyset Danmark” på lørdag en succes, kan elforbruget falde med op til 10 pct. Energinet.dk er forberedt.

- Hvis kampagnen får stor opbakning, vurderer vi, at elforbruget på lørdag mellem kl. 20 og 21 kan falde op til 10 pct., vurderer kontrolrumschef Jens Møller Birkebæk på baggrund af erfaringer fra lignende kampagner, der har været gennemført i andre lande.

- Vi vil naturligvis nøje følge den forventede reduktion i elforbruget i vores kontrolrum, som overvåger elsystemerne i Øst- og Vestdanmark. Men uanset hvor mange, der følger kampagnes opfordringer og slukker lyset, skal vi nok sørge for at holde balancen i elsystemet og dermed sikre elforsyningen. Vi har forberedt os, og vi er vant til store udsving i elsystemet, f.eks. i elproduktionen fra vindmøllerne, når det stormer, så kampagnen truer ikke forsyningssikkerheden. 

Yderligere information
Umiddelbart efter kl. 21 lørdag aften vil Energinet.dk offentliggøre tal for, hvor mange kilowatt-timer der blev sparet ved kampagnen. 

Kontaktperson
Kommunikationsmedarbejder Karin Tronbech Hansen, tlf. 2333 8728

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.