Energinet.dk inviterer naboer på besøg på omformerstation

Enestående chance for at komme ind på omformerstationen i Herslev, inden der sættes elektrisk spænding på anlæggene

Byggeriet af Den elektriske Storebæltsforbindelsen og dermed omformerstationen i Herslev nærmer sig afslutningen. Den store ventilhal er klar til at få installeret de ventiler, som omformer strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt; der er gjort klar til at modtage transformere fra slutningen af november, og friluftsstationen er under etablering. I løbet af februar-marts næste år bliver der første gang sat elektrisk spænding på omformerstationen, og endelig i løbet af sommeren vil den første strøm blive sendt mellem Øst- og Vestdanmark.

Inden der sættes spænding på stationen, og den lukkes for offentligheden af sikkerhedshensyn, åbner Energinet.dk lørdag den 24. oktober mellem kl. 13 og 15 portene og inviterer naboer og andre interesserede indenfor for at se og høre om det store tekniske anlæg.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.