Energinet.dk søger leverandører af systemtjenester til Bornholm

For at kunne opretholde forsyningssikkerheden i det bornholmske elsystem har Energinet.dk fra 1. december 2006 brug for leverandører af systemtjenester.

Systemtjenester er reserver og regulerkraft, som bruges til at sikre balancen mellem elforbrug og elproduktion i det danske elsystem og kvaliteten af den el, der leveres til forbrugerne.

Energinet.dk har oprettet et kvalifikationssystem for virksomheder, der ønsker at komme i betragtning som leverandører. Blandt de virksomheder, der optages på listen over kvalificerede leverandører, vil Energinet.dk udvælge dem, der anmodes om at give tilbud. 

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.