Europæisk el-udviklingsplan offentliggjort

Det europæiske net af transmissionsoperatører på el-området, ENTSO-E, har netop offentliggjort den europæiske 10 års udviklingsplan, TYNDP.

I udviklingsplanen anslås det blandt andet, at der i løbet af de næste fem år er behov for betydelige investeringer i nye eltransmissionsforbindelser på tværs af de 34 europæiske medlemslande.

Det drejer sig om fx 35.000 kilometer nye transmissionsledninger og opgradering af 7.000 kilometer eksisterende ledninger i de 34 lande.

Udgivelsen af TYNDP, Ten-Year Network Development Plan, markerer slutningen på et stort europæisk samarbejde med støtte fra blandt andet Europakommissionen, men markerer samtidig begyndelsen på et endnu mere intenst arbejde frem mod en ny udgivelse om to år.

ENTSO-E repræsenterer 42 TSO'er (transmissionssystemoperatører) fra 34 europæiske lande. Energinet.dk repræsenterer Danmark.

Download TYNDP her

Yderligere oplysninger
Peter Jørgensen, elstabsdirektør, Energinet.dk, 2333 8538

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.