Fuld handelskapacitet på Kontek
Publiceret D. 29.7.2010 16.09
Fremover vil Energinet.dk kun begrænse kapaciteten på handelskapaciteten på Kontek-forbindelsen til Tyskland i tilfælde, hvor der er forudsete begrænsninger på selve forbindelsen eller i det tilstødende østdanske/tyske transmissionsnet.
Hvis det undtagelsesvist viser sig nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark, kan Energinet.dk dog fortsat efterfølgende begrænse eksportkapaciteten og reducere allerede planlagt eksport. Dette vil ikke få betydning for prisdannelsen i spotmarkedet, da situationen vil blive håndteret i driftsdøgnet.
Ændringen træder i kraft fra og med den 10. februar 2005. Det betyder, at ændringen vil være gældende i forbindelse med bud til spotmarkedet, som indmeldes den 9. februar 2005.