Informationsmøde om energiforskning

Den 30. august afholdte Energinet.dk sammen med Energistyrelsen, Forskningsstyrelsen og Elfor informationsmøde forud for dette års forskningsprogrammer på energiområdet.

Under PSO-ordningen, som Energinet.dk administrerer, indkaldes ansøgninger om tilskud til forskning, udvikling og demonstration for udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier. Der udbydes en ramme på 130 mio. kr. til PSO-tilskud i 2006 samt en supplerende ramme på 30 mio. kr. til PSO-tilskud i 2005.

På informationsmødet var der foruden praktisk information om ansøgningsprocedurer o.lign. en række indlægsholdere. Torsten Schack Pedersen, ordfører for teknologi og videnskab, MF, Venstre orienterede om regeringens forskningsstrategi. Blandt talerne var også den nye direktør for højteknologifonden Carsten Gaarn-Larsen, som talte om energiforskningens samspil med erhvervslivet.

Se program og indlæg her.

Detaljerede oplysninger om dette års PSO-program, ansøgningsfrist m.m. findes her.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.