Kontek-kablet kommer først i drift 20. april

Energinet.dk har opdaget en utæthed på endnu en muffe på søkablet mellem Gedser og Rostock. Omfanget af lækagen er lille, men det er besluttet at reparere muffen nu, da kabelskibet HP Lading i forvejen er i farvandet for at reparere en anden muffe.

Reparationen vil afhængigt af vejret vare omkring 14 dage. Da der er planlagt revision af Kontek-forbíndelsen i uge 16, vil kablet først komme i drift den 20. april.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.