Konti-Skan 1: Anker endnu ikke fjernet

Dårligt vejr forhindrede onsdag Svenska Kraftnät i at fjerne det anker, der sidst i juni hagede sig fast i kablet til jævnstrømsforbindelsen Konti-Skan 1 mellem Vendsyssel og Sverige.
    Uheldet skete, da en fuldt lastet stenfiskerpram rev sig løs fra en position nord for Læsø og trak sit anker gennem kabelfeltet mellem Læsø og Sverige.
    Svenska Kraftnät, som ejer den del af kablet, beordrede efterfølgerde prammen til at kappe trossen til ankret. Skaderne på kablet viste sig ikke at være værre, end at driften på Konti-Skan umiddelbart efter kunne genoptages.
    Der er endnu ikke sat tid af til et nyt forsøg på at fjerne ankret fra Kattegat-kablet.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.