Konti Skan 1 ude af drift

Energinet.dk meddelte i aftes elbørsen Nord Pool Spot, at Konti Skan 1 havarerede omkring kl. 19, og nu er ude af drift på ubestemt tid indtil nærmere afklaring.

Konti Skan 1 er den ene af to jævnstrømsforbindelser, der løber mellem Vester Hassing nord for Ålborg og Lindome syd for Gøteborg i Sverige. 

Ifølge Jesper Bak-Jensen, der er vedligeholdelseschef på Energinet.dk's jævnstrømsstation i Vester Hassing skyldes fejlen, at den ene transformer er blevet beskadiget, og han er i samarbejde med den engelske transformerleverandør, Areva, ved at undersøge skadens omfang.

- Det er meget begrænset, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, men vi arbejder på sagen, siger han.
 
Konti Skan 1 har en kapacitet på ca. 350 megawatt (MW).

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.