Oktobers elmarked: Forventninger om stigende vandstand i de nordiske magasiner presser forwardprisen ned

Elspotprisen på den nordiske elbørs Nord Pool Spot har i oktober ligget på 40-45 øre/kWh, hvilket er på niveau med prisen i september. Derimod er prisen på forwardkontrakter for første kvartal 2007 faldet fra 54 øre/kWh i midten af oktober til godt 46 øre/kWh i slutningen af måneden. Faldet skyldes bl.a. forventninger om, at tilstrømningen til de nordiske vandkraftmagasiner vil fortsætte nogen tid endnu, inden vinteren sætter ind. 

Trods den generelle vandmangel i Norden var der i oktober eksport fra Norden til Tyskland i timer med spidsbelastning. Det hænger sammen med, at koldere vejr i Tyskland gav elspotpriser i spidsbelastningstimerne på omkring 70 øre/kWh.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.