Ønsker om 430 mio. kr. støtte til energiforskning

Ansøgningerne til energiforskningsprogrammerne ForskEL, ForskVE og ForskNG er nu i hus.

Den 18. september 2009 var der deadline for ansøgning til udbud 2010 for energiforskningsprogrammerne ForskEL, ForskVE og ForskNG. Efter en omfattende opdatering af ansøgningssystemet www.forskel.dk hen over sommeren, var ansøgningsfristen imødeset med spænding.

Ansøgningsprocessen forløb godt og det er vores indtryk, at alle ansøgere hurtigt blev fortrolige med ansøgningsproceduren. Alle ansøgninger var således sikkert "i hus" ved deadline.

Der blev til dette udbud totalt modtaget 87 ansøgninger med en samlet anmodning om støtte på 431,5 mio. kr.

- Det er meget positivt at have modtaget så mange og gode ansøgninger i en periode, hvor den finansielle krise har reduceret mange virksomheders muligheder for at deltage i forskningsprojekter, siger forskningsadministrator Jesper Bergholdt Sørensen, Energinet.dk.

De modtagne ansøgninger bliver evalueret grundigt i oktober måned. Ultimo november, kan Energinet.dk's bestyrelse tage stilling til planen for udmøntningen af midlerne. Kort herefter vil Energinet.dk udmelde den endelige plan for 2010 på hjemmesiden www.energinet.dk.

Ansøgere skal ikke forvente, at blive kontaktet af Energinet.dk før primo december, medmindre der er behov for supplerende oplysninger.

Spørgsmål omkring den videre ansøgningsproces kan rettes til forskningsadministrator Jesper Bergholdt Sørensen på tlf. 76 22 45 29 eller på mail jbh@energinet.dk.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.