Rødsand 2: Transformerplatform sat på plads syd for Lolland

Kranskibet Rambiz placerede lørdag den 12. december om eftermiddagen Energi-net.dk's transformerplatform til havmølleparken Rødsand 2 på fundamentet ca. 10 kilometer syd for Lolland (læs mere om platformen her).

Operationen startede lørdag morgen, da prammen med den 900 tons tunge trans-formerplatform blev trukket i position ved kranskibet Rambiz.

- Alt gik som det skulle, men eftersom det blæste op, kom operationen til at tage længere tid end planlagt. Vinden fik prammen til at rulle, og det gjorde det ekstra svært at fastgøre de store, tunge sjækler til transformerplatformen, fortæller pro-jektleder Søren Juul Larsen, Energinet.dk.

Omkring kl. 18 var kranskibet klar til løftet, og ved 20-tiden var platformen sat over på fundamentet.

Yderligere information: Projektleder Søren Juul Larsen, Energinet.dk, mobil 23 33 87 25

Foto: Hanne Loop

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.