Skagerrak 3 klar til sommer

Skagerrak 3-kabelet, som forbinder Norge og Danmark elektrisk, forventes klar til kommerciel drift i første halvdel af juli 2008.

Skagerrak 3 har været ude af drift siden 28. august 2007 som følge af transformer-fejl på den danske omformerstation i Tjele ved Viborg.

Godt et halvt år tidligere kortsluttede den kun tre måneder gamle Skagerrak 3-transformer i Kristiansand. Den blev snart efter midlertidigt erstattet af en reserve-transformer, som netop var blevet ledig i Tjele.

- Det nye tidspunkt for idriftsættelse tager højde for, at begge de fejlramte transformere kan nå at blive installeret, testet og klargjort, inden kablet genindsættes i kommerciel drift, oplyser ingeniør Poul Damgaard fra Energinet.dk's Drift & Vedligehold Nord.

De to permanente transformere er snart klar efter omfattende reparationer i henholdsvis Norge (Tjele) og England (Kristiansand).. Derefter venter så transport og montering på omformerstationerne, før de atter kan indtræde i driften.

Jævnstrømsforbindelsen skulle oprindeligt have være i drift i april. Udsættelsen til juli giver nordmændene tid til at geninstallerere den oprindelige transformer, som englænderne får klar hurtigere end ventet. Dermed sparer man Skagerrak 3 for yderligere otte-ni ugers udetid i forbindelse med retablering af den permanente løsning i Kristiansand.

Energinet.dk og Statnett ejer og driver i fællesskab de tre Skagerrak-kabler på i alt 1000 MW.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.