Skagerrak 3 ude af drift til 15. juni

Energinet.dk har i dag meddelt elbørsen Nord Pool Spot, at reparationen af jævnstrømsforbindelsen Skagerrak pol 3 på 500 MW, der løber mellem Kristiansand i Norge og Tjele ved Viborg, trækker ud, og at forbindelsen er klar til drift 15. juni i år.

Det skyldes, at Statnett's transformer i Kristiansand, der er sendt til reparation på fabrikken i England, har fejl i højspændingsisolationen og derfor ikke kan godkendes til drift.

Forbindelsen har været ude af drift siden 28. august 2007, og skulle efter planen have været klar til drift 30. april.

Skagerrak-forbindelsen og dermed det nordiske elmarked har i de senere år været hårdt plaget af havarier på Skagerrak 3 transformere på omformerstationerne i Tjele og Kristianstad. Derfor vil Energinet.dk og norske Statnett nu undersøge, om der er behov for reservetransformere.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.