Boligejere, der lagrer billig strøm, for senere at producere billig varme og strøm, og sælge overskydende strøm tilbage til elnettet, når elprisen er høj.
Markant reduktion af CO2-udledningen fra private boliger til gavn for klimaet.
Og tusindvis af nye, danske vidensarbejdspladser.
Det er perspektiverne i et nyt forskningsprojekt, som sættes i gang i dag.

Med 25,6 millioner kr. fra Energinet.dk's forskningsprogram ForskEL satses der nu markant på at udvikle teknologien i indmaden til fremtidens brændselsceller i små kraftværker til almindelige husstande, de såkaldte mikrokraftvarmeanlæg.

HotMEA-projektet skal de næste fire år udvikle byggestenene i form af membraner og stakke til højtemperatur PEM brændselsceller (HT-PEM). Det er en type brændselsceller, som er meget velegnede til mikrokraftvarmeanlæg i private husstande.

Torsdag den 2. april 2009 underskriver Energinet.dk og konsortiet HotMEA en samarbejdskontrakt på Hydrogen Innovation & Reserarch Center i Birk Centerpark i Herning.

Bag konsortiet HotMEA står Danmarks Tekniske Universitetet DTU Kemi (Lyngby) og de videntunge industripartnere Danish Power Systems (Lyngby), IRD Fuel Cells (Svendborg) og Dantherm Power (Skive).

Det fireårige forskningsprojekt koster ca. 33 mio. kr. Heraf kommer 25,6 mio. kr. fra Energinet.dk's forskningsprogram ForskEL.

Det personlige kraftværk
Det personlige kraftværk - mikrokraftvarmeanlægget - fylder ca. det samme som et almindeligt køleskab og kan erstatte olie- eller naturgasfyret i private husstande.

Ved hjælp af brændselsceller omdanner det lille kraftværk enten brint eller naturgas til strøm og varme i huset.

Navnet HotMEA hentyder til de højtemperatur ("hot") PEM brændselsceller, der skal udvikles. Byggestenene i brændselscellerne kaldes MEA'er (membrane electrode assembley) og er konsortiets kerneteknologi.

Målet med forskningsprojektet er at udvikle indmaden i brændselscellerne til et niveau, så teknologien ved projektets afslutning om fire år er klar til at kunne bringes videre til udvikling af demonstrationsanlæg og færdige systemer, som kan markedsføres.

Yderligere information:
Forskningschef Kim Behnke, Energinet.dk, tlf. 76 22 44 08.
Projektleder Jens Oluf Jensen, DTU Kemi, tlf. 45 25 23 14. joj@kemi.dtu.dk.

Perspektiverne
ved HotMEA-forskningsprojektet

Arbejdspladser: Danmark er førende i verden
HotMEA-projektet har potentiale til at kunne skabe tusindvis af nye, danske videnarbejdspladser, når systemerne er udviklet og klar til markedsføring. Danmark har nemlig en unik mulighed for at bringe sig internationalt i front på denne kerneteknologi inden for brændselsceller.

- Danmark ligger i dag på samme teknologiske niveau, som de kun få andre konkurrenter i verden, som kan producere højtemperatur PEM brændselsceller. Ved markant at satse på at videreudvikle teknologien i HotMEA-projektet, kan vi tage et kvantespring frem og blive internationalt førende, siger forskningschef Kim Behnke, Energinet.dk.

Projektet ligger således i tråd med den nationale strategi for udvikling af brint og brændselsceller i Danmark.

Klima: Reduktion af CO2
Mikrokraftvarmeanlæggene kan erstatte udtjente olie- og naturgasanlæg i private boliger. Kobles et elektrolyseanlæg på mikrokraftvarmeanlæggene kan billig og grøn vindmøllestrøm omdanne vand til brint og ilt, og vindkraften kan dermed lagres som brint. Brinten bruges som brændsel i mikrokraftvarmeanlægget til at producere varme og strøm til boligen.

- Udskifter boligejerne deres gamle olie- og naturgasfyr med et mikrokraftvarmeanlæg, kan billig vindmøllestrøm og brint give en markant reduktion i CO2-udledningen fra private boliger. Det vil betyde et markant bidrag til Danmarks klimamål for CO2-reduktion i de ikke-kvotebelagte sektorer i EU, siger Kim Behnke.

Grøn strøm: Effektiv udnyttelse af vindkraften
Perspektiverne i de små, personlige kraftværker er også meget store i forhold til effektivt at udnytte den stigende mængde grønne og billige vindmøllestrøm.

Fremtidsperspektivet er, at pulje de mange små kraftvarmeanlæg ved hjælp af intelligent styring, så de mange anlæg kommer til at fungere som et stort virtuelt kraftværk, som kan styres i takt med mængden af vindkraft.

Når det blæser meget og strømmen er billig, kan boligejerne omdanne strømmen fra vindkraften til brint, som lagres til senere brug. Husstandens mikrokraftvarmeanlæg bruger så brinten, som i brændselscellerne omdannes til varme og strøm, til at dække husstandens behov for energi.

På lang sigt vil husejerne også blive i stand til at sælge overskydende strøm fra mikrokraftvarmeanlægget tilbage til elsystemet, når der er behov for mere strøm, fordi det er vindstille og strømprisen derfor er høj.

Yderligere information:
Forskningschef Kim Behnke, Energinet.dk, tlf. 76 22 44 08.
Projektleder Jens Oluf Jensen, DTU Kemi, tlf. 45 25 23 14. joj@kemi.dtu.dk.