Der hersker stadig stærk modstand mod de centrale dele i pakken fra Tyskland og Frankrig samt en række mindre lande, og forhandlingerne bevæger sig derfor kun langsomt fremad.

Det er især forslaget om ejerskabsunbundling, der møder modstand. Ejerskabsunbundling går ud på at gennemføre en ejermæssig adskillelse af aktiviteter, der relateres til henholdsvis produktion/forsyning og transmissionen af energi.

Opdeling skaber problemer
Heller ikke Kommissionens supplerende forslag om en såkaldt ISO-model, hvor systemansvaret adskilles fra de integrerede selskaber, vinder særlig opbakning i Tyskland, Frankrig og flere mindre lande. Kommissionen har bedt modstanderne af forslagene om at komme med et alternativt forslag, men det lader vente på sig, formentlig af taktiske grunde.

Et land som fx Finland har desuden fået problemer, fordi selskabet Fingrids ejerstruktur har vist sig ikke at leve fuldstændig op til kravene i de foreslåede regler. Finnernes problem er, at producenterne har en lille aktieandel i Fingrid. Finnerne er ellers principiekt tilhængere af unbundling, og underskrev tidligere på året den danske Transport – og Energiministers brev til Kommissionen, hvor man pegede på vigtigheden af ejerskabsunbundling.

Størst modstand på gassiden
Der er stadig lidt større modstand mod unbundling på gasområdet set i forhold til el. Kommissionen argumenterer for at en ejerskabsunbundling eller ISO-løsning er endnu vigtigere på gasområdet, hvor konkurrencen er mindre og mulighederne for misbrug større.

En række af de Central – og Østeuropæiske lande frygter imidlertid, at ejerskabsunbundling vil give store selskaber fra lande udenfor EU som fx Gazprom bedre muligheder for at gå ind og overtage deres infrastruktur, men det har kommissionen taget højde for. Der er indføjet en række klausuler i kommissionens lovforslag, der gør det meget vanskeligt for selskaber udenfor EU at overtage eller kontrollere infrastrukturen i EU-området, men flere Central- og Østeuropæiske lande er endnu ikke overbevist. 

Uafhængige regulatorer bydes velkommen
Der er generel opbakning til kommissionens forslag om mere uafhængige regulatorer, selvom der udtrykkes ønsker om appelmuligheder i forhold til deres beslutninger og mere begrænsede beføjelser, end der oprindeligt er lagt op til fra Kommissionen.

Der er større modstand mod tankerne om en stærkere organisation for regulatorerne, det såkaldte ACER. En række medlemslande, oftest med unbund-lingsmodstanderne i spidsen, er bekymrede for at give en sådan institution mere magt.

Nye samarbejdsorganisationer på vej
I forordningerne lægges der op til at etablere nye samarbejdsorganisationer for el og gas under det fælles navn ENTSO. De skal på elområdet formentlig erstat-te de gammelkendte organisationer ETSO, UCTE og Nordel, og for gas det hidtidige GTE. De nye samarbejdsorganisationer er først lige kommet på forhandlingsdagsordenen, og der synes ikke at være stor modstand mod stiftelsen af nye organisationer.
Diskussionen kommer formentlig mere til at gå på omfanget af ENTSO’s opgaver samt magtfordelingen mellem ENTSO, ACER og Kommissionen.

Nogle østlande positive
En række lande er altså fortsat skeptiske ved udsigten til at give Kommissionen mulighed for at lave bindende lovgivning hvis ikke de nye ENTSO-organisationer kan nå frem til markedsfremmende tiltag, eller hvis implementeringen af beslut-ningerne går for langsomt.

Samtidig er der dog en lille bevægelse i retning af ejerskabsunbundling blandt de tøvende lande. Ungarn og Estland er eksempelvis nu mere positivt stemte overfor ejerskabsunbundling end tidligere.

Der er altså en langsom bevægelse hen imod det krævede kvalificerede flertal i ministerrådet, som er nødvendigt for at vedtage Kommissionens forslag. Om det i sidste ende opnås, afhænger af en lang række faktorer og udviklingen i de fortsatte drøftelser og forhandlinger. Det kommende halve års forhandlinger under det kommende slovenske formandskab for EU bliver derfor afgørende for udviklingen af et konkurrencepræget indre marked for el og gas.