Svagt stigende elpriser i det meste af Norden

I juli måned lå den gennemsnitlige spotpris på el i Vestdanmark på 34,9 øre pr. kilowatt-time, hvilket er næsten samme niveau som i juni måned.

I Østdanmark derimod steg spotprisen en smule i juli, lige som i det meste af Norden (Norge undtaget). Spotprisen i Østdanmark lå således i gennemsnit på 35,1 øre pr. kilowatt-time.

I løbet af juli måned blev de nordiske vandmagasiner fyldt godt op, hvilket pressede spotprisen ned i Norge.

Yderligere oplysninger

Markedschef Nicolaj Nørgaard Petersen. Energinet.dk, tlf. 2333 8705

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.