Gaslager: Auktion skal forbedre tildelingen af lagerplads

Som noget nyt holder Energinet.dk Gaslager i år auktion over kapaciteten i gaslageret i Lille Torup.

Auktionen er indført for at give en forbedret tildeling af kapacitet og større prisgennemsigtighed end sidste år. Dengang oversteg efterspørgslen efter lagerplads udbuddet, hvorefter kapaciteten blev tildelt pro rata.
    Denne måde at tildele den begrænsede kapacitet var der ikke tilfredshed med blandt lagerkunderne, som selv har været med til at pege på auktioner som et mere retfærdigt og markedsbaseret tildelingsprincip.

Auktionen starter mandag den 14. april 2008, men allerede fredag den 28. marts offentliggøres størrelsen på den kapacitet, der kommer under hammeren.

Nye kunder skal indgå rammeaftale med Energinet.dk senest mandag den 10. marts 2008, hvis de ønsker at deltage i auktionen.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.