Køb af gaslager sætter Energinet.dk på observationsliste
Publiceret D. 2.9.2010 12.59
Kreditvurderingsfirmaet Standard & Poor’s har sat Energinet.dk på observationslisten, hvad angår virksomhedens kreditvurdering på AA+ vedrørende langfristet gæld.
Standard & Poor’s finder, at Energinet.dk’s kommende drift af gaslageret i Lille Torup økonomisk set er mere usikker end virksomhedens øvrige transmissionsaktiviteter, fordi gaslageret skal drives i konkurrence med Dong Energy’s lager.
Energinet.dk’s kreditvurdering på A-1+ vedrørende kortfristet gæld er ikke kommet på observationslisten, men er tværtimod blevet bekræftet af Standard & Poor’s.
Læs Standard & Poor's opdatering af Energinet.dk's rating her