Pressemeddelelse: Gasforsyningen ventes normaliseret sidst på dagen

I løbet af aftenen fredag den 9. november forventer Energinet.dk at kunne ophæve den nødprocedure, som blev iværksat i går aftes, da Mærsk Olie og Gas meddelte, at gasproduktionen fra Tyra-feltet i Nordsøen ville blive lukket ned som følge af den varslede storm.

Når forsyningen er normaliseret, vil de store gasfyrede kraftværker igen kunne anvende gas som brændsel.

Energinet.dk skal i øvrigt beklage, at det af gårsdagens pressemeddelelse fremgik, at Mærsk Olie og Gas evakuerede platformen. Det er ikke korrekt. Produktionen blev blot lukket ned.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.