Læsø har strøm igen

Kl. 8.30 fik beboerne på Læsø strøm igen, efter at de kl. 4.15 i morges blev ramt af et strømsvigt.

Øen forsynes normalt fra et 20 kilovolt kabel fra fastlandet. Elforsyningen er nu lagt over på det store kabel, som forbinder Jylland og Sverige, og som passerer Læsø.

Energinet.dk besluttede efter en strømafbrydelse på Læsø i sommeren 2009 at udskifte kablet til øen. Det nye kabel vil blive sat i drift i efteråret 2011.

Strømafbrydelsen opstod som følge af en fejl på søkablet, og i øjeblikket arbejdes der på at lokalisere fejlen og finde den nærmere årsag til, at fejlen opstod.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.