158 mio. kr. til energiforskning fordelt

Energinet.dk har netop besluttet, hvilke forskningsprojekter, der til næste år får støtte fra forskningsprogrammerne ForskEL, ForskVE og ForskNG. Solceller på lystbåde og kunstig vandkraft er blandt de udvalgte.

Solceller på lystbåde i Silkeborg-søerne, videreudvikling af en slags kunstig vandkraft til lagring af el og udvikling af forbrugervenlige intelligente ladestandere til elbiler kan alt sammen blive en del af den danske virkelighed.

I hvert fald har Energinet.dk netop besluttet, at støtte alle tre forskningsprojekter gennem ForskEL-, ForskVE- og ForskNG-programmerne, der har en samlet økonomisk ramme på 158 mio. kr.

- Vi har haft rigtig mange spændende projekter at vælge mellem i år. Og mange af dem kredser om det intelligente elsystem, Smart Grid, som jo er fremtiden ikke bare for Danmark, men for hele verden, og vi er slet ikke i tvivl om, at potentialerne i alle de valgte forskningsprojekter er virkelig store, siger Kim Behnke, der er forskningschef i Energinet.dk.

Energinet.dk modtog i alt 76 ansøgninger om støtte gennem ForskEL, ForskVE og ForskNG. 41 af projekterne støttes.

Projekterne fordeler sig med:
• ForskEL: 33 ud af 65 projekter støttes med i alt 130 mio. kr.
• ForskVE: 5 ud af 7 projekter støttes med i alt 25 mio. kr.
• ForskNG: 3 ud af 4 projekter støttes med i alt 3 mio. kr.

Læs mere om de støttede ForskEl-projekter
Læs mere om de støttede ForskVE-projekter
Læs mere om de støttede ForskNG-projekter

Fakta

  • ForskEL er et PSO-finansieret forskningsprogram, der har til formål at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier til net-tilslutning.
  • ForskVE er rettet mod projekter til udbredelse af mindre VE-teknologier, der i denne sammenhæng er defineret som: Solceller, bølgekraft og biomasse-forgasning.
  • ForskNG har til formål at udvikle det danske gassystem med henblik på at gøre det muligt at bruge nye gasser som f.eks. biogas og forgasningsgas.

Yderligere oplysninger
Jesper Bergholdt Sørensen, forskningsadministrator, jbh@energinet.dk, mobil 3052 2218
Kim Behnke, forskningschef, kbe@energinet.dk, mobil 2333 8608

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.