Brand ødelagde fire transformere

En brand på en transformerstation i Aalborg blev slukket i løbet af natten til tirsdag. Fire transformere er ødelagt.

Mandagens brand på transformerstationen på Håndværkervej i Aalborg har efterladt fire ødelagte transformere. To 150/60 kilovolt-tranformere og to 60/10 kilovolt-transformere. Derudover er der sket mindre skader på en bygning.

Branden brød ud i den første transformer mandag eftermiddag kl. 15.03, hvor politi og brandvæsen blev tilkaldt.

Stationen bliver drevet af eltransmissionsselskabet N1, som oplyser, at 25.000 til 30.000 forbrugere var uden strøm i op til en halv time.

Ingen kom til skade ved branden.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.