Viborg kortvarigt uden strøm

Natten til mandag den 18. april 2011 var ca. 28.500 husstande i Viborg kortvarig uden strøm i 16 minutter.

Kl. 0.23 mistede Viborg strømmen via 150 kV-forbindelsen mellem Tjele og Viborg på grund af en brand i en spole på transformerstationen i Tjele. Brandvæsnet fra Viborg fik hurtigt slukket branden, og Energinet.dk fik sammen med det regionale transmissionsselskab N1 reetableret strømmen til forbrugerne i Viborg kl. 0.39. Årsagen til branden og strømafbrydelsen kendes endnu ikke og skal nu undersøges.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.