Energinet.dk vinder europæisk varmepumpepris

Den europæiske varmepumpe forening (EHPA) har blandt fire varmepumpeprojekter i Europa valgt Energinet.dk's satsning på at gøre varmepumperne i Danmark mere intelligente til årets "Heat Pump City of the Year 2011".

Prisen er tildelt Energinet.dk på baggrund af vores bestræbelser på at gøre omstillingen fra olieopvarmning til opvarmning ved hjælp af varmepumper til en del af Smart Grid i Danmark. Konkret er det projekterne EcoGrid EU på Bornholm og demonstrationsprojektet "Fra Vindkraft til Varmepumper", der er tildelt prisen.

Begge projekter anviser konkrete metoder til at kunne styre potentielt nyt fleksibelt elforbrug ud fra prissignaler i elmarkedet og ved inddragelse af eksempelvis vejrprognoser i tilrettelæggelsen af varmepumpens drift.

EcoGrid EU er et samarbejde mellem større europæiske aktører i Smart Grid feltet. Læs mere på projektets hjemmeside her.

Projektet "Fra Vindkraft til Varmepumper" er et rent dansk demonstrationsprojekt, hvor nye styringsstrategier bliver afprøvet i 3-400 danske husstande med varmepumper. I projektet deltager to forskEl finansierede projekter ledet af Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut. Se mere på www.styrdinvarmepumpe.dk eller kontakt Steen Kramer Jensen.

For yderligere information om prisoverrækkelsen henvises til EHPA's officielle hjemmeside:

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.